Klaver Noder Med Bogstaver
En oversigt over klaver tangenter, noder og nodenavne.
Denne side er til dig der gerne vil i gang med at forstå hvordan nodesystemet fungerer. Denne side handler specifikt om noder til klaver – men kan selvfølgelig også bruges til at lære noder generelt.
Som du nok allerede véd, så har alle tonerne et bogstav-navn. Derfor er det ikke overraskende at mange efterspørger en side der indeholder klaver noder med bogstaver.
At se alle klavernoderne og alle tangenterne på klaveret sat sammen med deres respektive bogstavnavn giver et dejligt og forståeligt overblik. Et godt udgangspunkt til at forstå hvordan det hele hænger sammen.
HUSK: Du kan ganske gratis downloade eBogen “5 lette og populære klaverstykker”. Udfyld dine info i boksen her på siden – og klik send. Du modtager med det samme eBogen i din inbox!
Lær Klaver Noder
Hvis du gerne vil lære klavernoder – eller blive bedre til at spille efter klavernoder – så kommer der her et par betragtninger og gode råd.
Det er i princippet ganske let at lære at læse og forstå noder. Og dermed også klaver noder.
Nodesystemet er et langt stykke af vejen simpel matematik. For eksempel: Hvis du godt ved at 1/2 + 1/2 = 1/1 (en halv plus en halv = en hel) – så ved du allerede at to halv-noder “fylder” det samme som én hel-node.
Faktisk tager det ikke så lang tid at lære at forstå hvordan nodesystemet fungerer – men… …det der tager tid er at få “automatiseret” forbindelsen mellem dine fingre og din kloge hjerne!
Øvelse gør klavernode-mester
Hvis du vil være god til at læse noder – så er du nødt til at øve dig. Helst meget – helst dagligt. Det handler om at træne forbindelsen mellem din hjerne og dine klaver-fingre. I starten vil du læse noder på denne måde:
- Dine øjne ser et C i klavernoden
- Din hjerne genkender og forstår tonen
- Din hjerne husker hvor C er placeret på klaveret
- Din hjerne sender besked til den rigtige finger om at trykke tangenten ned
- Din finger trykker på tonen C
Som du nok kan se tager denne proces tid – alt for lang tid. I hvert fald for lang tid hvis du gerne vil have musikken til at flyde frit – og lyde rigtig.
Derfor skal du arbejde på at afkorte denne proces. Og den eneste måde at gøre det på er – at øve sig jævnligt og ofte.
Hvis du øver dig på klaveret, så vil tiden fra dine øjne ser tonen i klavernoden – til din finger trykker tangenten ned – blive kortere og kortere.
Hen ad vejen vil forbindelsen mellem dine øjne – gennem din hjerne – til dine fingre blive “automatiseret”. Dermed ender du med at læse noder – og spille klaver på denne måde:
- Dine øjne ser et C i klavernoden
- Din finger trykker på tonen C
Du tænker ikke længere over noderne – dine fingre spille bare. Og som sagt: Hvis du gerne vil nå dette niveau med din klavernode-læsning – så er der ingen vej uden om – DER SKAL ØVES.
Klavernoder med bogstaver – De hvide tangenter
Alle de hvide tangenter på klaveret kaldes “naturtoner”. Herunder, i figur 1, kan du se et stort udsnit af tangenterne – med tilhørende noder under.
Bemærk: Figuren er skrevet på engelsk. Du skal huske at tonen B på engelsk – også kan hedde H på dansk.
Klavernoder med bogstaver – De sorte tangenter
De sorte tangenter på klaveret har IKKE deres egne nodelinjer (eller mellemrum) i nodesystemet. For at angive at en tone er en sort tangent på klaveret bruger man – fortegn.
I udgangspunkt er der to fortegn: Fortegnet # – udtales “kryds” eller “kryds for” – Spil tangenten umiddelbart til højre for den hvide tangent. Fortegnet b – udtales “b” eller “b for”- Spil tangenten umiddelbart til venstre for den hvide tangent.
Fortegnet # (udtales: “kryds” eller “kryds for”)
Når man skriver fortegnet # foran en node betyder det, at man skal “hæve” tonen med det der hedder “en halv tone”. En halv tone på klaveret er altid det samme som én tangent på klaveret.
Når man hæver en tone, så får den sorte tangent navn efter den naturtone man “hæver fra”. Navnet på den sorte tangent skabes ved at man tager naturtone-navnet (f.eks. tonen c) – og tilføjer endelsen “is”).
Med tonen c som eksempel kommer den sorte tangent til højre for c til at hedde: cis (c + is). Man kan også kalde tonen for c# (udtales: c kryds).
Fortegnet b (udtales: “b” eller “b for”)
Når man skriver fortegnet b foran en node betyder det, at man skal “sænke” tonen med det der hedder “en halv tone”. En halv tone på klaveret er altid det samme som én tangent på klaveret.
Når man sænker en tone, så får den sorte tangent navn efter den naturtone man “sænker fra”. Navnet på den sorte tangent skabes ved at man tager naturtone-navnet (f.eks. tonen d) – og tilføjer endelsen “es” eller “s”).
Med tonen d som eksempel kommer den sorte tangent til venstre for d til at hedde: des (d + es). Man kan også kalde tonen for db (udtales: d b).
Lidt om tonen – og tangenten – h
Den hvide tangent umiddelbart til venstre for tonen c – hedder i udgangspunkt “h” på dansk (og flere andre, bl.a. nordiske sprog). Men – på engelsk kaldes den samme tone (tangent) for – b.
Dette giver ofte anledning til en hvis forvirring. Det giver god mening at anvende den engelske tilgang – fordi tonerne dermed har navn efter alfabetets første 7 bogstaver – hvis du starter fra tonen a. (a b c d e f g).
Der er kræfter i Danmark (og andre lande) der forsøger at skifte til den engelsk-sprogede model – men der er lige så mange kræfter der arbejder på at beholde den oprindelige danske model.
Derfor er du som nodelæser nødt til at vide, at tonen (tangenten) lige til venstre for c kan hedde både h og b.
For at gøre sagen endnu mere forvirrende – så hedder den sorte tangent to tangenter til venstre for c – b på dansk – men bb (b flat) på engelsk.
Her på KlaverNoder.dk bruges en kombination af de to tilgange: Den hvide tangent (én tangent til venstre for c) kaldes h Den sorte tangent (to tangenter til venstre for c) kaldes bb
Sådan fungerer “faste fortegn”
Man skriver som udgangspunkt IKKE fortegn – # eller b – ud for hver eneste “sorte” tone i en node. Hvis man gjorde det, ville det få noden til at se rodet ud – og give dårligt overblik.
I stedet bruger man “faste fortegn”. Et fast fortegn skrives helt i starten af en node.
Fortegnet – # eller b – skrives på den/de linje(r) – eller i det/de mellemrum – hvor naturtonen/naturtonerne skal hæves eller sænkes.
I udgangspunkt bruges kun én type fortegn i en node. Enten # eller b.
Et fast fortegn betyder også at man spiller i en bestemt toneart. En “kryds-toneart” eller en “b-toneart”.
Hvis der er et fast fortegn for en tone – f.eks. f (tonen skal hæves til tonen fis) – så gælder fortegnet for ALLE f’er i noden. Det vil sige, at du selv skal huske, at hver gang du ser tonen f – så skal du spille tonen fis i stedet.
Man skriver kun fortegnet på én linje – eller mellemrum – i nodesystemet. Hvis der, som fast fortegn, er kryds for tonen f – så gælder fortegnet for ALLE f’er i hele noden. Alle f’er på hele klaveret!
Tonearter og fortegn
Her til sidst skal vi lige snakke kort om tonearter og deres respektive faste fortegn.
Som sagt – hvis der er et eller flere faste fortegn i en klavernode – så er det samtidig et signal om at du spiller i en bestemt toneart. En toneart der har lige præcis disse fortegn.
De fleste begyndere foretrækker at spille i f.eks. tonearten c-dur. Tonearten c-dur har nemlig INGEN faste fortegn. Det betyder at alt skal spilles på de hvide tangenter. Lad os lige tage et par eksempler på tonearter der har ét fast fortegn:
g-dur
Tonearten g-dur er en “kryds-toneart” og har ét fast fortegn. Der er # for tonen f. Det vil sige at alle f’er skal ændres til tonen fis. Se figur 9. Læg mærke til at fortegnet kun er skrevet på én f-linie – men gælder altså for alle f’er over hele klaveret.
f-dur
Tonearten f-dur er en “b-toneart” og har ét fast fortegn. Der er b for tonen h. Det vil sige at alle h’er skal ændres til tonen bb. Se figur 11. Læg mærke til at fortegnet kun er skrevet på én h-linie – men gælder altså for alle h’er over hele klaveret.
Lær at spille klaverakkorder
Vil du gerne vide noget om hvordan man spiller rock- og pop-klaver med groovy klaverakkorder? Så kan du tilmelde dig mit GRATIS online webinar “Klaver på 3 uger”. I webinaret viser jeg dig hvordan du kan lære at spille groovy klaver med akkorder – på den hurtige, sjove og inspirerede måde.
